Menu

Fra den gamle protokol

Det er spændende at læse i Ryslinge Boldklubs gamle protokol. For at flere kan få del i den fornøjelse, vil jeg bringe nogle direkte afskrifter fra bogen på denne side.
Paul

Stiftende Generalforsamling i Ryslinge Boldklub, den 7. maj 1941, hos Bager Nielsen. Forsamlingen var besøgt af over 40 interesserede. Efter at Manufakturhandler Dreymann, Ryslinge, havde indledet, valgtes Slagtermester Bójsen Hestehaveskoven til Ordstyrer. Forhandlingen resulterede i at der indtegnedes 27 aktive og 14 passive Medlemmer.
Ordstyreren oplæste et Udkast til Love. Det vedtoges, at Bestyrelsen skulde bestaa af fire ældre og tre unge Medlemmer.
Ved skriftlige Afstemning valgtes til Bestyrelsen blandt de ældre Skomagermester H.P. Hansen, Fabriksarbejder Svend Petersen, Skræddermester P. Johansen, og Evald Mortensen samt blandt de unge Skræddersvend Erik Gangelhoff, Fabriksarbejder Erik Madsen og Lagerekspedient Erik Hansen. Til Suppleanter for de ældre valgtes Sofus Sørensen, og for de unge, Frede Witt.
Som Revisorer valgtes Manufakturhandler Dreymann og Slagtermester Ovesen.
Manufakturhandler Dreymann udtalte glæde over den Samling, som klubben var Udtryk for, og udbragte et Leve for den ny Klub.
Svend Petersen Evald Mortensen
Frede Witt H.P. Hansen P. Johansen
E. Hansen Erik Madsen

Bestyrelsesmøde afholdt d/ 8-5-41 hos Bager Nielsen. Man enedes efter en Del Forhandlinger, hvorved Skomager H. P. Hansen og skrædder P. Johansen, begge kraftig protesterede
imod at blive Formand for den nystiftede Boldklub, at foretage en skriftlig Afstemning mellem Evald Mortensen og Svend Petersen. Ved afstemningen valgtes Svend Petersen til Formand. Den nyvalgte Formand takkede for den Tillid der var vist ham ved valget, og forsikrede at han sammen med den øvrige Bestyrelse vilde gøre hvad der stod i deres Magt, for at fremmed Boldklubben. Til Næstformand valgtes Evald Mortensen og til kasserer valgtes Skræddermester P. Johansen. Man gik derefter over til forhandlinger, vedrørende køb af en Bold og Leje af en Bane, samt sørge for trykning af Medlemskort, såvel til Aktive som Passive Medlemmer og at få solgt så mange som muligt.

Svend Petersen Evald Mortensen
Frede Witt H.P. Hansen P. Johansen
E. Hansen Erik Madsen

Bestyrelsesmøde afholdt d/ 30-5-41 hos Bager Nielsen
Der forhandledes om at afholde et Fodboldstævne, med efterfølgende Bal, Søndag d/ 29 juni.
Det vedtoges ligeledes at Avertere Ballet i Midtfyns Dagblad og Fyns Tidende, smat udsende Plakater om Stævnet. Ligeledes vedtoges der at forhandle med Gdr. Fr. Hansen om Leje af en Mark til fodboldbane her i byen, til dette blev nedsat et Udvalg som bestod af Formand Svend Petersen, Skomagermester H. P. Hansen og Skræddermester P. Johansen.

Svend Petersen Evald Mortensen
Frede Witt H. P. Hansen P. Johansen
E. Hansen Erik Madsen

Søndag d/ 1 Juni afholdtes en Fodboldkamp, mellem Ellested Drenge og Ryslinge Drenge. Kampens Udfald blev at Ryslinge Drenge vand med 4 Maal mod 0.
Torsdag d/ 12 Juni 1941 spilledes en Træningskamp med Ellesteds Boldklubs 1 Hold, og Ryslinge Boldklubs 1 hold, hvor Ryslinge efter en udmærket kamp, vandt med 4-1.

Bestyrelsesmøde d/ 16. juni 1941 hos Bager Nielsen. Formanden byder Velkommen. Der forhandledes om køb af Fodboldtrøjer, der vilde blive tilsendt Klubben 30 trøjer af bedste kvalitet (Interlock) Hvid og Gul - Grønstribet - samt sort og hvidternet. Der vedtoges at beholde de sort og hvidternede, saafremt de svarede til Forventningerne. Til stævnet den 29. Juni 1941 vedtoges at lade Gislev Boldklub stille med følgende tre hold. Et 1 hold - 1 oldboys Hold - og et Drengehold.
Skomagere. H. P. Hansen redegjorde derefter om en Samtale han havde haft med gdr. Fr. Hansen som hverken førte til Tilbud eller Afslag om en Fodboldbane som Formand Sv. Petersen efter aftale med Fabrikant Faber, hvor denne havde lovet at afholde alle Udgifter, ud over hvad man skulde give for den af Kommunen tilraadestillede bane. Det vedtoges ligeledes at afholde en Ekstraordinær Generalforsamling, umiddelbart før Ballet d/ 29 Juni, til Godkendelse af de af Bestyrelsens nye Love.

Svend Petersen Evald Mortensen
Frede Witt H. P. Hansen P. Johansen
E. Hansen Erik Madsen

Fredag d/ 20. Juni , spilledes en Fodboldkamp paa Ryslinge Boldklubs Bane, mellem Gislev Boldklubs Drenge, og Ryslinge Boldklubs Drenge. Resultatet blev at Ryslinge Boldklubs Drenge, efter Ualmindelig Velspillet kamp, sejrede med 6-0.
Onsdag d/ 25. juni spillede Ryslinge 1 Hold, efter Indbydelse en Træningskamp i Ørbæk med deres 1 Hold. Efter en god og Jævnbyrdig Kamp vandt Ryslinge med 2-1.
Fodboldstævne d/ 29 juni 1941 paa Ryslinges Bane..
Gislev Boldklub 1 - Ryslinge Boldklub 1 1-3
Gislev Boldklub Old Boys - Ryslinge Boldklub Oldboys 2-2
Gislev Boldklub Drenge - Ryslinge Boldklub Drenge 1-1
Om aftenen afholdtes der Bal for Foreningens Medlemmer. Umiddelbart før Ballet, blev på ekstraordinær Generalforsamling følgende love vedtaget .
§ 1
Ryslinge Boldklub, stiftet den 7. Maj 1941, har til formaal at fremme Boldspil og fri Idræt.
§ 2
Foreningen bestaar af aktive og passive Medlemmer. Baade aktive og passive Medlemmer har Stemmeret; men kun aktive Medlemmer har ret til at deltage i øvelserne,
§ 3
Optagelse sker ved Henvendelse til Bestyrelsen. Udmeldelse skal ske skriftlig.
§ 4
Medlemsbidrag for Aktive Medlemmer over 14 Aar betales med 1,50 Kr. for Medlemskort aarligt + 50 øre om Maaneden. Under 14 Aar 75 øre for Medlemskort + 25 øre om Maaneden. Medlemmer under 16 Aar har ikke stemmeret ved Generalforsamling. Medlemsbidrag for passive Medlemmer er 1,50 Kr. aarligt.
§ 5
Staar et Medlem i restance for Kontingent i mere end 2 Maaneder, regnes han for udmeldt af Foreningen.
§ 6
Foreningen skal, saa vidt de økonomiske Forhold tillader det, være tilsluttet F.B.U.
§ 7
Generalforsamlingen har den højeste Myndighed i Foreningen. Ordinær Generalforsamling afholdes een Gang aarlig først i Maj med følgende dagsorden:
1. Valg af Dirigent
2. Formanden aflægger Beretning
3. Sekretæren aflægger beretning
4. Kassereren oplæser regnskabet
5. Valg
6. Eventuelt
Ekstraordinær Generalforsamling sammenkaldes, saa ofte Bestyrelsen finder det nødvendigt, eller naar en Trediedel af Medlemmerne indsender skriftlig begæring derom til Bestyrelsen med Angivelse af Forhandlingsgenstandene.
Enhver Generalforsamling indkaldes med mindst 8 dages varsel ved Bekendtgørelse i lokale Blade.
§ 8
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, naar mindst en Trediedel af Foreningens aktive Medlemmer er til stede. Er Generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig, afholdes en ny et Kvarter senere, den er beslutningsdygtig uanset Antallet af de mødte.
§ 9
Spilleudvalget bestaar af 3 aktive Medlemmer. Generalforsamlingen vælger 2 Medlemmer, heraf skal 1 medlem være Medlem af Bestyrelsen. Endvidere indtræder i , hvis det 1. Holdet, Holdføreren, og hvis det er 2. Hold, Holdføreren.
Udvalget er pligtig til at aflevere Holdopstillingen til Sekretæren senest 5 dage før Kampens afholdelse, underskrevet af Udvalget, da Bestyrelsen ellers har Ret til at opstille Holdet.
§ 10
Bestyrelsen bestaar af 7 medlemmer, valgt af Generalforsamlingen for 2 Aar ad Gangen, dog saaledes, at der hvert og hvert andet Aar afgaar henholdsvis 4 og 3. Endvidere vælges 2 Bestyrelsessuppleanter og 2 Revisorer. Er et bestyrelsesmedlem bortrejst mere end 2 Maaneder, indtræder Suppleanten straks.
§ 11
Generalforsamlingen vælger selv Formand og Kasserer.
§ 12
Det paahviler formanden at indkalde til Bestyrelsesmøde, naar han finder det nødvendigt, og lede Forhandlingerne ved disse, at modtage Foreningens Korrespondance og foranstalte dem besørget ved Sekretærens Hjælp. Endvidere træffer han , om nødvendigt en foreløbig afgørelse i paakommende tilfælde.
§ 13
Kassereren fører Foreningens regnskab forsvarligt. De til Foreningens Udgifter nødvendige Penge anbringes i Andelskasse. Regnskab fremlægges paa ordinær Generalforsamling. Revision skal foretages 4 gange aarligt og underskrives, at Regnskabet er i Orden.
§14
Sekretæren fører en forhandlingsprotokol over Bestyrelsesmøder. Generalforsamlinger m.m. og besørger i Forbindelse med Formanden Foreningens korrespondance. Han sørger for at de udsendte skrivelser bliver tilbørligt kopieret, og de modtagne ordnes i en dertil egnet Mappe.
§ 15
Sekretæren skal straks ved Modtagelsen af Holdopstillingerne udsende skriftlig eller mundtlig Meddelelse til hver enkelt Spiller.
§ 16
Udviser et Medlem Mangel paa Orden ved Øvelserne har Formanden eller den fungerende Leder Ret til at bortvise ham fra Øvelsesstedet. Sagen undersøges snarest af Bestyrelsen, der kan ekskludere vedkommende for kortere eller længere tid.
§ 17
Beskadiger et Medlem noget af Foreningens Materiale ved Misbrug, skal han erstatte Skaden. Ligeledes er et hvert Medlem efter endt Øvelse pligtig til at bringe Redskaberne paa Plads.
§ 18
Bestyrelsens Udgifter i Foreningens Anliggender betales saa vidt muligt af Foreningens Kasse.
Således vedtaget den 29. Juni 1941
Svend Petersen Evald Mortensen
Frede Witt H. P. Hansen P. Johansen
E. Hansen Erik Madsen

Fireholdsstævne d/ 6 Juli 1941 i Ørbæk.
Ørbæk Boldklub 1 - Ryslinge Boldklub 1 1- 1
Ellested Boldklub 1 - Aarslev Boldklub 1 2- 1
Finale Kamp
Ellested Boldklub 1 - Ryslinge Boldklub 1 2- 4
Hvorefter Ryslinge Boldklub fik de udsatte Sølvnåle
Torsdag d/ 10 Juli 1941 Spillede Gislev 2 og Ryslinge 2 , hvor Ryslinge vandt med 5 - 2
Torsdag d/ 11 Juli 1941 Gislev 1 og Ryslinge 1 spillede en Træningskamp hvor Gislev vandt med 3-1.
Tirsdag d/15. Juli 1941 var Ryslinge 1 hold i Aarslev og spille en træningskamp mod Aarslev 1 hold. Ryslinge vandt efter en velspillet Kamp 6- 0
Bestyrelsesmøde afholdt d / 16 Juli 1941 hos Bager Nielsen.
Formanden byder Velkommen, og de tager straks fat paa en Del Forhandlinger, først angaaende vaskning af Trøjerne. Det vedtoges at lade Fru Ingrid Petersen vaske og ordne Trøjerne for en Pris af 7 Kr. Maanedlig. Dernæst vedtoges det at købe en ny Kampbold, og hvis A.V. Lynge kunde skaffe denne, skulde den købes der. Ligeledes vedtoges det at købe et stempel, hvor der skal staa Ryslinge Boldklub. Det vedtoges at lade Kontingentopkrævningen foregaa ved Hjælp af Mærker. Der drøftes en Del om afholdelse af et Fireholdsstævne som dog udsattes til senere.
Svend Petersen Evald Mortensen
Frede Witt H.P. Hansen P. Johansen
E. Hansen Erik Madsen
Fireholdsstævne Søndag d/ 20. Juli 1941 i Gislev
Ellested Boldklubs Drenge - Ryslinge Boldklubs Drenge 0- 4
Gislev Boldklubs Drenge - Ørbæk Boldklubs Drenge 4 - 1
I Pausen Ryslinge 2 - Gislev 2 Voksne 2 - 2
Til sidst spilledes Finalekampen om Sølvnaalene.
Gislev Drenge vandt over Ryslinge Drenge 3 - 0
Tirsdag d/ 22. Juli 1941 spillededes en Træningskamp paa Ryslinges Bane. Ørbæks 1 Hold var indbudt, og Gæsterne tabte til Ryslinge 1 Hold med 3 - 2.
Søndag d/ 27. Juli 1941 spilledes en Kamp mellem Ellested 2 Hold og Ryslinge 2 Hold. Ryslinge vandt med 3 - 0.
Tirsdag d/ 29. Juli 1941 paa Kværndrups Bane.
Kværndrups 1 Hold vandt over Ryslinge 1 Hold 6 - 2.
Bestyrelsesmøde afholdt d/ 3o Juli 1941 hos Bager Nielsen. Formanden byder Velkommen. Efter en Del Forhandlinger, blev man enige om at afholde et Fireholdsstævne, for 1 Holdet Søndag d/ 17 August med et Efterfølgende Bal om Aftenen. De deltagende Klubber bliver Gislev, Ørbæk og Ellested, og der skal spilles om naale. I Pausen bliver der Kamp mellem Byboer og Landboer her fra Sognet. Ligeledes vedtages det at afholde Amerikansk Lotteri paa Pladsen, og Gevinsterne fastsattes til ca. 50 - 60 kr. Musikken bliver E. Hansens 5 Mands Orkester. Vi blev enige om at leje en mand til Billetsag, og Naalene skulde købes ved Guldsmed M. Eriksen Ringe. Der blev meddelt at Bestyrelsesmedlem Erik Gangelhoff var rejst fra Byen, i hans Sted indtraadte Suppleanten Frede Witt i Bestyrelsen. Derefter foretoges Lodtrækning om Kampene, hvor Udfaldet blev, at Ryslinge spiller mod Ørbæk og Gislev mod Ellested.
Svend Petersen Evald Mortensen
Frede Witt H.P. Hansen P. Johansen
E. Hansen Erik Madsen
Torsdag d/ 7 August 1941 spilledes en Træningskamp paa Ørbæks Bane mellem Ørbæks1 Hold og Ryslinge 1 Hold. Ryslinge vandt med 5 - 2.
Tirsdag d/ 12. August var Gislev 1 Hold indbudt til en Træningskamp paa Ryslinges Bane. Ryslinge vand en stor Sejr paa 8 - 1.
Fireholdsstævne afholdt d/ 17 August 1941 paa Ryslinges Bane. Der spilledes om Sølvnaale.
Ryslinge 1 - Ørbæk 1 4 - 2
Gislev 1 - Ellested 1 4 - 2
I Pausen. Gislev Drenge - Ryslinge Drenge 1 - 1.
Til slut spilledes Finalekampen, hvor Ryslinge skulde spille mod Gislev. I 1. Halvleg stod det 0 - 0, men i 2. Halvleg fik Ryslinge2 Maal puttet ind, hvorefter de vandt med 2 - 0 og fik de udsatte Nåle.
Onsdag d/ 20 August 1941 spillede Ørbæk Drenge og Ryslinge Drenge. Ørbæk vandt med 2 - 1.
Onsdag d/ 20 August 1941 blev Ryslinge Oldboys inviteret til en Kamp i Kværndrup mod deres Oldboys Hold. Kværndurp vandt en lille Sejr med 2 - 1.
Fredag d/ 22 August 1941 paa Ryslinges Bane, spillede Gislev 2 og Ryslinge 2, Ryslinge vandt med 3 -1.
Bestyrelsesmøde afholdt d/ 25 August 1941 hos Bager Nielsen. Formanden byder Velkommen. Der blev enighed om at afholde et Fireholdsstævne, hvor Gislev 2, Ellested 2 og Gislev 2 deltager. Der spilledes om Naale, i Pausen spillede Kværndrup Oldboys og Ryslinge Oldboys. Der vedtoges at købe Trøjer, enten til Oldboys eller Drengene, hvad der bedst kunde faas. Det vedtages at faa købt en kasse, til Opslag af Forskellige Meddelelser. Det vedtages ligeledes at tegne en Ulykkesforsikring til Sikring af Spillerne. Formanden gjorde opmærksom paa at Klubben var optaget i F.B.U. med et Hold.
Søndag d/ 17 August afholdtes et Bal i Forsamlingshuset. Der var til dette, ligesom det forrige Bal. rigtig god tilslutning.
Svend Petersen Evald Mortensen
Frede Witt H.P. Hansen P. Johansen
E. Hansen Erik Madsen
Torsdag d/ 28 August 1941 var Ryslinge 1 Hold i Gislev, at spille mod Gislev 1 Hold. Ryslinge vandt efter en god Kamp med 4 - 1.
Fireholdsstævne afholdt d. 31 August 1941.
Ryslinge 2 - Ellested 2 5 - 2
Gislev 2 - Gestelev 2 4 - 1
I Pausen Kværndrup Oldboys - Ryslinge Oldboys 2 - 2
Til sidst spilledes den afgørende Kamp om Naalene.
Ryslinge 2 - Gislev 2 1 - 0
hvorefter Ryslinge vand de udsatte Naale.
Bestyrelsesmøde afholdt d. 19 September 1941 hops Bager Nielsen. Formanden bød Velkommen. Der fortsattes med undersøgelse af en Ulykkesforsikring. Det vedtoges at afholde Bal med Pakkefest, Lørdag d. 11. Oktober. Der vedtoges at købe Pakke til et Beløb af 30 Kr. Musikken blev det Enstemmigt vedtaget E. Hansens 5 Mands Orkester til at medvirke. Fireholdsstævnet for Drenge blev fastsat til Søndag d. 28. September. Følgende Hold deltager: Gislev, Ellested og Ørbæk.
Svend Petersen Evald Mortensen
Frede Witt H.P. Hansen P. Johansen
E. Hansen
Turneringskamp afholdt Søndag d. 21 September 1941 paa Gislev Bane, mod Gislev. Ryslinge vandt en fortjent Sejr paa 7 - 1.
Turneringskamp paa Ryslinges Bane Søndag d. 28. September 1941. Kværndrup vandt en ufortjent Sejr paa 1 - 0.
Turneringskampe afholdt Søndag d. 5 Oktober 1941 paa Ryslinges Bane, mod Stenstrup. Stenstrup vandt med 4 - 3
Søndag d. 11 Oktober afholdtes der Bal og Pakkefest i Forsamlingshuset. Pakkefesten gik livligt, og der var god Tilslutning baade til Pakkefesten og Ballet. E. Hansens 5 Mands Orkester medvirkede.
Turneringskamp Søndag d. 19 Oktober 1941 mod Ringe 2 Hold på Ringes Bane. Ringe vandt med 9 - 0.
Turneringskamp Søndag d. 26 Oktober 1941 mod Ellested, paa Ellesteds Bane. Ryslinge vandt med 2 - 1.
Bestyrelsesmøde afholdt d. 20 Oktober 1941 hos Bager Nielsen. Formanden bød velkommen. Der tages straks fat paa Forhandlinger om Afholdelse af et Spillegilde Søndag d. 16 November. Det vedtoges at købe 25 Numre, og saafremt der var god Tilslutning, købe 10 Ænder forude, samt et Ekstranummer, et Gavekort paa 25 Kr. Det vedtages, at lade E. Hansens Orkester medvirke. til Ballet. Til Instruktionskursus i Ringe ved Sophus Nielsen blev udtaget, H.P. Kruuse og Erik Madsen. Der blev enighed om at nedsætte Medlemskort til 1.00 Kr. for gifte, og 75 øre for ugifte.
Svend Petersen Evald Mortensen
Frede Witt H.P. Hansen P. Johansen
E. Hansen Erik Madsen
Bestyrelsesmøde afholdt den 2-12-41 hos Bager Nielsen.
Formanden byder Velkommen. Der var et forslag om Køb af en Fodboldbog til en Pris af 50 Kr., men efter en Del Forhandlinger blev Forslaget kuldkastet. Man blev enige om at købe et Fakturabind til Kassereren. Der Forhandledes om at afholde en Nytaarsfest Søndag d. 4 Januar 1942, med Underholdning af Lærer Gunner Petersen, Nyborg, han skulde have 40 Kr. for at læse samt Underholde. Musikken til Nytaarsfesten E. Hansens Orkester. Angaaende en Filmsaften ved Rigstræner Sophus Nielsen København, som skulde fremvise Landskampe Film samt Engelske Instruktionsfilm, blev man enige om at skrive til ham.
Svend Petersen Evald Mortensen
Frede Witt H. P. Hansen P. Johansen
E. Hansen Erik Madsen
Filmsaften afholdt d. 5-2-42 i Højskolens Gymnastiksal v. Rigstræner Sophus Nielsen. Til filmen var der god tilslutning, der var meget interessant, der tages 1 Kr. i Entre for Voksne og 50 øre for Børn. Der kom 67 Kr. ind i det hele. Alle Elever fra Skolen havde gratis Adgang.
Bestyrelsesmøde afholdt d. 19 Februar 1942 hos Bager Nielsen. Formanden byder Velkommen. Der forhandledes om paabegynde indendørs Træning i Forsamlingshuset med Boldbehandling samt Løb o.s.v. Angaaende om at faa lov til at leje Salen til det Formaal, skulde Formanden henvende sig til Højvang. Der blev enighed om at afholde Amerikansk Lotteri til Fastelavnsfesten Lørdag d. 21. Februar, med 3 Gevinster der bestod af følgende Ting -
1 Kaffestel v. Købmand Petersen
1 Rejsekuffert v. Tatol
1. Gavekort 15 Kr..
Formanden oplæste et Udkast af en Skrivelse angaaende Forsikring fra D.B.U., men blev henlagt til samme. Formanden vilde have oplyst om han havde Bemyndigelse til at skrive under paa saadan en.
vend Petersen Evald Mortensen
Frede Witt H. P. Hansen P. Johansen
E. Hansen Erik Madsen
Bestyrelsesmøde afholdt hos Bager Nielsen d. 31 Marts 1942. Der forhandledes om at afholde et Bal d. 19. April 32. Billetpris 1,25 Kr.. Musik Chr. Ovesen 5 Mand. Der forhandledes tillige om Forsikring i det Kongelige Octroierede v. E. Hansen Ryslinge. Det vedtages at tegne en Forsikring paa 40 Aktive Spillere til en pris af 191 Kr. om Aaret. Annoncering af Bal d. 19 April 2 Gange i Fyns Tidende. 1 Gang i Midtfyns Dagblad. Der blev bestilt 6 Flag Skrædder P. Johansen. Det vedtages at købe et Pengeskab til Kassereren, samt at købe en Fodbold. Prisen på Vask af Trøjer er 7 Kr. for 10 Stk., det blev forhøjet til 15 Kr. da der er 20 Stk. nu. Angaaende Træning i Forsamlingshuset ikke var blevet til noget paa grund af at der blev ringet til Formanden 2 Gange, men var ikke at træffe hjemme, blev udsat da det blev sent på Foraaret. Der skal trykkes 100 Sedler hos Thomas Nielsen til Ophængning i Butikker angaaende Fodboldkampe.
Svend Petersen Evald Mortensen
Frede Witt H.P. Hansen P. Johansen
E. Hansen Erik Madsen
Turneringskampe i Foraaret 1942.

Turneringskamp afholdt d. 6. April paa Ryslinges Bane mod Gislev Boldklub. Ryslinge vandt en fortjent Sejr med 8 Maal mod 2.
Turneringskamp i Kværndrup d. 12. April mod Kværndrup. Ryslinge vandt i en velspillet Kamp med 3 Maal mod 2.
Turneringskamp i Stenstrup d. 19 April mod Stenstrup Boldklub. Ryslinge vandt med 4 Maal mod 2.
Turneringskamp paa Ryslinges Bane d. 26. April mod Ringe Boldklub. Ringe vandt efter en hård Kamp med 3 Maal mod 2.
Turneringskamp paa Ryslinge Boldklubs Bane d. 1 Maj mod Ellested Boldklub. Ryslinge vandt en retfærdig Sejr med 4 Maal mod 2.
Bestyrelsesmøde afholdt hos Bager Nielsen d. 22-4-42. Formanden byder velkommen. Det foresloges at lave om paa Loven § 4. Man vedtog at ændre Medlemsbidrag for aktive Spillere mellem 14 og 16 Aar til 75 Øre for Medlemskort. Kontingent 25 Øre om Maaneden. Det vedtages at afholde den ordinære Generalforsamling Mandag d. 11 Maj hos Bagermester Nielsen. Ligeledes vedtages det at lade H. Harries fremvise Fodboldfilmen og et Par morsomme Underholdningsfilm samme aften.
Frede Witt P. Johansen Svend Petersen
Erik Madsen E. Hansen H.P. Hansen
Generalforsamling afholdt hos Bager Nielsen d. 11/5 1942
Formanden Svend Petersen bød velkommen. Til Ordstyrer valgtes A.H. Dreyman. Formanden aflagde Beretning og fremhævede at Aaret var gaaet godt saavel Sportsligt som Økonomisk. Førsteholdet havde spillet 24 Kampe deraf vundet 18 tabt 6. Andet Holdet havde spillet 7 Kampe vundet 3 tabt 2 og spillet 2 uafgjort. Drengene spillede 7 Kampe vundet 3 tabt 2 og spillet 2 uafgjort. Oldboys spillede 3 kampe tabt 1 spillet 2 uafgjort. Klubben har tegnet en Forsikring for Aktive Medlemmer. Beretning af sekretæren der redegjorde for Aaret det var gaaet. Derefter aflagde Kassereren beretning Regnskabet balancerede med en Kassebeholdning paa 443 Kr. 92 Øre deraf 440 Kr. indsat i Andelskassen. Af Bestyrelsen stod H.P. Hansen, Erik Hansen, P. Johansen og Frede Wittaf, hvilke de tre blev genvalgt. Nyvalgt blev Børge Nielsen. Frede Witt afgik. Som suppleant valgtes H.P. Kruse. Revisorerne Chr. Ovesen og A.H. Dreyman blev genvalgt.. Til slut viste H. Harries en Sportsfilm der var optaget paa Idrætspladsen samt to andre gode film der alle lønnedes med Bifald.
Søndag d/17 Maj spillede paa Ryslinges Bane Ellested 2 og Ryslinge 2 en Træningskamp Ryslinge vandt 3 - 2
Bestyrelsesmøde hos Bager Nielsen d/20 Maj 1942. Formanden byder velkommen. Det vedtoges at afholde et Fireholdsstævne Søndag d. 7 Juni med Bal om Aftenen. De deltagende Klubber blev Ellested, Gislev og Ørbæk. Musikken leveres af Brdr. Mogensen Ringe. Det vedtoges ligeledes at afholde Amerikansk Lotteri paa Idrætspladsen med 3 Gavekort som Gevinster der skulde købes hos A.H. Dreyman Tatol og Købmand Petersen. Ballet skulde averteres i Midtfyns Dagblad en gang og i Fyns Tidende 2 gange. Det vedtoges at købe et Faktura Bind samt en Hulklipper. Formanden forslog at sende Ryslinge Kommune et Andragende om et Tilskud til et par Maalnet, samt om at faa et Pissoir opsat paa Idrætspladsen. Ved Lodtrækningen trak Ellested Gislev første Kamp og Ørbæk Ryslinge sidste Kamp. Der spilles om Sølvnaale der skulde købes hos Anker Jensen ringe. I Pausen om Eftermiddagen spiller Kværndrup og Ryslinge Oldboys en venskabelig Fodboldkamp.

P. Johansen Svend Petersen
Evald Mortensen H.P. Hansen
E. Hansen Erik Madsen
Børge Nielsen
Torsdag Aften d/21-5-42 var Ryslinge 1 Hold inviteret til en Træningskamp i Kværndrup. Kampen vandtes af Kværndrup med 6- 2.
Mandag d. 25-5-42 spilledes i Ryslinge 2 Kampe i den første Kamp vandt Ryslinge 2 Hold over Gislev 2 Hold med 1 - 0. I den næste vandt Ryslinge Drenge over Kværndrup Drenge med 3 - 0.
Torsdag d. 28-5-42 var Ryslinge 1 Hold i Gislev og vandt over Gislev 1 Hold med 4 Maal mod 2.
Torsdag aften d. 4. Juni spillede Ryslinge 2 Hold en Kamp i Kværndrup mod det derværende 2 Hold. Kampen vandtes af Kværndrup med 8 - 1.
Fireholdsstævne afholdt d 7 Juni 1942 der spilledes om sølvnaale.
Ellested 1 - Gislev 1 3 - 1
Ryslinge 1 - Ørbæk 1 2 - 0
I Pausen spillede Kværndrup og Ryslinge Old Boys 3 - 3.
Slutkamp:
Ryslinge - Ellested 4 - 1
Bestyrelsesmøde afholdt d. 12-6-1942 hos Bager Nielsen. Formanden bød velkommen og redegjorde for et Møde med Idrætspladsens Bestyrelse. Kommunen vil opføre et hus til Redskaber og Toiletter samt opsætte Staaltraadsnet langs med Aaen. Formanden blev valgt til at repræsentere Klubben ved Generalforsamlingen i Fyns Boldspil Union, og fik 10 Kr. i Diæt Penge. Træningen blev fastsat for Old Boys Mandag Aften. For Senior Onsdag Aften og for Drenge Fredag Aften. Det vedtoges at købe Maalnet, Fodbold og 5 Blærer.
P. Johansen Svend Petersen
Evald Mortensen H.P. Hansen
E. Hansen Erik Madsen
Børge Nielsen
Fredag Aften d. 12-6-1942 var Ryslinge Drenge i Kværndrup og spillede uafgjort 1 - 1 med det derværende Drengehold.
Ryslinge Oldboys var Tirsdag d. 16-6-42 i Gislev og tabte til Gislev Old Boys med 2 - 1.
Torsdag Aften den 18. Juni 1942 var Ryslinge 2 Hold i Gislev og tabte til Gislev 2 Hold med 3 - 1.
Fredag den 19. Juni spillede Ryslinge 2 Hold en Træningskamp i Ørbæk med det derværende 2 Hold. Ryslinge vandt 3 - 0.
Fredag den 26 Juni gæstede Ryslinge 1 Hold Ørbæk, hvor de vandt over Ørbæk 1 Hold med 3 - 0.
Tirsdag d. 7. Juli spillede paa Ellesteds Bane Ryslinge 1 Hold mod Ellesteds 1 Hold. Ellested vandt 1 - 0.
Onsdag den 8-7-42 tabte Ryslinge Old Boys i Kværndrup med 1 - 0.
Ryslinge 1 Hold vandt Fredag Aften d. 10 Juli en stor Sejr over Ørbæks 1 Hold. Sejren blev paa 9 - 2.
Søndag d. 12. Juli 1942 deltog Ryslinge 1 Hold i et Fireholdsstævne i Gislev. Der spilledes om en Pokal.
Resultaterne blev:
Ryslinge 1 - Kværndrup 1 4 - 3
Gislev 1 - Ellested 3 - 0
Ryslinge 1 - Gislev 1 2 - 0
i Pausen vandt Ryslinge Drenge over Gislev Drenge med 3 - 0.
Mandag d. 13 Juli 1942 spilledes i Ryslinge 2 Fodboldkampe.
Kværndrup Old Boys vandt over Ryslinge Old Boys med 5 - 1.
Ørbæk 2 Hold over Ryslinge 2 Hold med 3 - 1.
Onsdag d. 15-7-42 vandt paa Ryslinges Bane Kværndrup 2 Hold over Ryslinge 2 Hold med 8 Maal mod 0.
Mandag den 20-7 gæstede Gislev Old Boys Ryslinge . Gæsterne vand 4 - 1.
Bestyrelsesmøde den 23-7-42. Efter at Formanden havde budt Velkommen vedtoges det at afholde et 4 Holds Stævne Søndag den 16 Aug. for 2 Hold. Gislev Kværndrup og Ørbæk skulde deltage. Det vedtoges at Holde Bal om Aftenen. Drengene skulde ligeledes have et Stævne. Det blev vedtaget at afholde det Søndag d. 23 Aug. med deltagelse fra samme Klubber. Der var Enighed om at tilmelde yderligere to Hold i Turneringen et 2 Hold og et Junior Hold.
Tirsdag den 28 Juli 1942 var Ryslinge 1 Hold inviteret til Aarslev til en Revanchekamp. Kampen endte 3 - 3.
Søndag den 26 Juli 1942 var Ryslinge 2 Hold til 4 Holdstævne i Kværndrup. I den første kamp tabte det til Kværndrup med 3 - 0 og i den anden til Tved med 3 - 0.
Fredag den 31 Juli 1942 tabte Ryslinge 1 Hold paa Hjemmebane til Ellested1 Hold med 1 - 3.
Søndag d August 1942 var Ryslinge Oldboys til 4 Holdstævne i Gislev. Gislev vandt over Ryslinge 3 - 1 i første Kamp.
Onsdag den 5-8-42 vandt i Ryslinge Førsteholdet en sikker sejr over Ringe A. Hold med 5 - 0.
Fredag den 7-8-42 gæstede Ryslinge 2 Hold Ringe B Hold. Ringe vandt 3 - 1.
Søndag 16 August 1942 afholdtes paa Idrætspladsen 4 Holdstævne for 1 Hold . Resultaterne blev:
Ørbæk 2 - Kværndrup 2 1 - 1
Ryslinge 2 - Gislev 2 1 - 0
Ørbæk 2 - Ryslinge 2 3 - 0.
Om aftenen afholdtes en vellykket Fest i Forsamlingshuset.
Tirsdag 18 August spillede i Gislev Ryslinge 1 - Gislev 1. Ryslinge vandt med 2 Maal mod 0.
Onsdag Aften den 19 August var Ryslinge Drenge i Ringe og vandt med 5 - 0.
Søndag den 23. August afholdtes paa Ryslinge Bane et 4 Holdstævne for Junior. Resultaterne blev:
Ørbæk - Ryslinge 3 - 3
Kværndrup - Ørbæk 8 - 0
Mandag den 31 August spillede i Ryslinge Ringe B. og Ryslinge 2 Hold en Træningskamp. Ryslinge vandt med 4 - 1.
Bestyrelsesmøde afholdt hos Bager Nielsen den 1-9-42. Formanden bød velkommen og oplæste et brev fra Svend Aage Thomsen, om at købe nogle Idrætsmærker til Fordel for hans Idræts-højskole. Det blev vedtaget at købe nogle og videresælge dem. Ligeledes blev det vedtaget give Thulstrup 40 om Aaret for at kridte Banen. Svend Aage Madsen faar 10 kr. for at træne med Drengene. Den tegnede Ulykkesforsikring opsiges. Køb af nye Trøjer blev også vedtaget.
Turneringskampe Efteraaret 1942
Søndag den 13 Sept. indlededes Turneringen hvor klubben havde 3 Kampe.
1 Holdet var i Ringe og vandt med 4 - 1
2 Holdet spillede hjemme mod Kværndrup og vandt en Sejr paa 14 - 0.

Søndag den 20. September
Ryslinge 1 - Stenstrup 2 16 - 0
Ryslinge 2 - Hesselager 2 2 - 0
Ryslinge Junior - Dalum Junior 1 - 3
Søndag den 4 Oktober
Gislev 1 - Ryslinge 1 5 - 4
A.B. 3 - Ryslinge 2 3 - 4
Ryslinge Junior - Nr. Lyndelse Junior 1 - 1
Søndag den 11. Oktober
Kværndrup 1 - Ryslinge 1 5 - 2
Ringe Junior - Ryslinge Junior 6 - 1
Søndag den 25 Oktober
Ryslinge 1 - Ellested 1 18 - 1
Bestyrelsesmøde den 5 Oktober 1942
hos Bager Nielsen. Formanden byder velkommen og der enedes om at afholde Andespil med efterfølgende Bal Lørdag den 7 November. Gevinsterne skal bestaa af 14 Ænder, 8 Flæskestege, 8 Oksestege, 4 Stk. Vildt, 2 Kransekager samt 1 Gaas som Ekstra Nummer. I alt 37 Numre. Prisen sættes til 2 Kr. pr. Seddel. Til Ballet medvirkede E. Hansens Orkester.
Bestyrelsesmøde afholdt hos Bager Nielsen den 9 December 1942
Det vedtoges at forhandle med Helge Kjærulf-Schmidt og Mogens Davidsen om Opførsel af "Venskab er Violet". Ligeledes vedtoges det at købe 1 Fodbold samt at afholde Nytaarsfesten Søndag den 10 Januar. Til Festen skulde købes 200 Huer eller Hatte. Musikken skulde leveres af Ditlev Rasmussens Orkester hvis muligt - ellers Brdr. Mogensen.
Bestyrelsesmøde afholdt den 1 Februar 1943 hos Bagermester Nielsen. Fastelavnsfest afholdes Fredag d. 26. Februar hvor Richard Petersens Teaterselskab opfører "Svigermoder kommer". Der sluttes med bal til E. Hansens Orkester.
Søndag 14. Marts var Ryslinges 1 og 2 Hold inviteret til Træningskampe i Ringe mod derværende A og B Hold.
Ringe A - Ryslinge 1 4 - 0
Ryslinge 2 - Ringe B 1 - 0.
Bestyrelsesmøde afholdt den 9 Marts 1943 hvor det vedtoges at holde et Bal Søndag d. 28 Marts. Musik: Brdr. Mogensen Ringe.
Søndag den 21 Marts spillede Ringe B Revanchekamp mod Ryslinge 2 Hold i Ryslinge. Ryslinge vandt 4 - 1.
Turneringskampe Foraaret 1943
Søndag 4 April
Ryslinge 1 - Ringe B 11 - 0
Ryslinge 2 - Kværndrup 2 4 - 2
Søndag 11 April
Stenstrup 2 - Ryslinge 1 2 - 0
Hesselager 2 - Ryslinge 2 H.U.K.
Søndag 18 April
Gislev 1 - Ryslinge 1 5 - 1
A.B. Svendborg - Ryslinge 2 1 - 6
Torsdag 22 April
Ryslinge 1 - Kværndrup 1 4 - 4
Ryslinge Junior - Sanderum Junior 3 - 1
Mandag 26 April
Ryslinge 1 - Ellested 1 19 - 0
Dalum Junior - Ryslinge Junior 8 - 2
Søndag 2 Maj
Nr. Lyndelse Junior - Ryslinge Junior 2 - 1
Ryslinge 2 Hold spillede en Privatkamp i Gislev. Resultatet blev 1 - 1.
Onsdag den 5 Maj 1943 afholdtes Bestyrelsesmøde hos Bager Nielsen. Det vedtoges at afholde Aarlig Generalforsamling Onsdag den 19 Maj. Bestyrelsen vil paa Generalforsamlingen fremlægge Forslag til at Kontingent og Medlemskort for voksne forandres til 2,50 Krone aarlig. For Drenge 1,25 Kr. samt Forslag til Lovændring at der afholdes halvaarlig Generalforsamling. Det vedtoges at afholde et Bal Søndag d. 23 maj med Musik af Aksels Band.
Lørdag aften den 8 Maj spillede Juniorholdet sin sidste Kamp i Turnering paa Hjemmebane mod Ringe som vandt 3 - 0.
Søndag den 9 Maj spilledes paa Ryslinges Bane Kredskamp mellem B 1913 Odense og Ryslinge 2 Hold. B 1913 vandt med 3 - 2
Torsdag Aften d. 13 Maj var Ryslinge 1 Hold i Ringe og spillede en Træningskamp mod Ringe A Hold. Ringe vandt med 5 - 1.
Søndag d. 18 Maj spillede Ryslinge 1 i Kværndrup. Hjemmeholdet vandt med 6 - 5.
Onsdag d. 19 Maj 1943 afholdtes den aarlige Generalforsamling ved Bagermester Nielsen, som var godt besøgt.. Formanden Sv. Petersen bød Forsamlingen velkommen og til Dirigent valgtes Bogbinder Th. Nielsen. Formanden aflagde beretning og oplyste at der var 382 medlemmer. Af Fodboldkampe i Aarets løb havde 1 Holdet spillet 27 og deraf vundet de 15 tabt 10 og spillet 2 uafgjort. 2 Holdet havde spillet 21 Kampe og havde deraf vundet de 12 og tabt 9. Junior havde spillet 13 Kampe - vundet 4 tabt 5 og spillet 4 uafgjorte. Oldboys havde spillet 6 Kampe - tabt 5 og spillet 1 uafgjort. Endvidere meddelte Formanden at Klubben havde haft en Forsikring som dækkede over Spillerne saa langt Tid de befandt sig på banen. Men denne var blevet opsagt nu og Formanden anbefalede de Aktive Spillere selv at tegne sig saadan en Fritidsforsikring. Endvidere omtalte Formanden Spillernes opførsel paa Banen, og betegnede den som god. Sekretæren Savskærer Børge Nielsen oplæste Protokollen. Kassereren Skræddermester Johansen oplæste regnskabet der balancerede med 2.8736,00 kr. og 88 øre. Kassebeholdningen var nu 129 kr. og 25 øre. Valg af Bestyrelsesmedlemmer, efter tur afgik Formanden Sv. Petersen samt Fabriksarbejder Erik Nielsen og Savskærer Evald Mortensen. Formanden Sv. Petersen blev genvalgt og nyvalgt blev Frisørsvend Holger Madsen og Slagtermester Ovesen. Til Suppleanter valgtes Skræddersvend Helge Rasmussen og Vognmand Verner Sørensen. Til Revisor valgtes i stedet for Slagtermester Ovesen
Bogbinder Th. Nielsen og genvalgt blev Manufakturhandler A. Dreyman. Til spilleudvalget valgtes Frisørsvend Holger Madsen, Savskærer Karl Hansen og fabriksarbejder Sv. Aage Andersen.
Således passeret Holger Madsen
Onsdag d. 19 Maj 1943 spilledes paa Idrætspladsen en Kamp mellem Ryslinge 1 Jun. og Ringe 2 Jun. Ryslinge Jun. vandt med 8 - 4. Holger Madsen
Søndag d. 23 maj 1943 spillede Ørbæk 1 og Ryslinge 1 en Privatkamp paa Idrætspladsen. Ryslinge vandt en sikker Sejr med 6 Maal mod 2. Om Aftenen afholdtes der Bal i Forsamlingshuset, hvortil der var god Tilslutning og Festen forløb udmærket. Holger Madsen
Tirsdag d. 25 Maj 1943 gæstede Ryslinge 2 Hold Hesselager for at spille en Privatkamp mod deres derværende 2 Hold. Kampen endte uafgjort 2 - 2 efter en meget jævnbyrdig og god Kamp. Holger Madsen
Torsdag d. 27 Maj 1943 gæstede Ryslinge 1 Hold Korinth og spillede mod deres A Hold og vandt en solid og velfortjent Sejr paa 7 Maal mod 2. Holger Madsen
Søndag d. 30 Maj 1943 var Ryslinges 1 Hold inviteret til et stort Idrætsstævne i Ferritslev for at spille en Privatkamp mod deres derværende 1 Hold. Ryslinge vandt efter Opvisningskamp med 3 - 0. Om aftenen var samtlige Aktive Spillere Gæster ved en stor Fest i Ferritslev Forsamlingshus tillige med Håndboldspillere fra Ellinge - Vindinge - Refsvindinge, som også havde deltaget i Idrætsstævnet om Eftermiddagen. Holger Madsen
Torsdag d. 3 Juni 1943 spilledes i Ryslinge en Privatkamp mellem Ferritslev 2 Hold og Ryslinge 2 Hold. Ryslinge vandt en stor Sejr paa 7 Maal mod 0. Holger Madsen
Fredag d. 11 Juni spillede Ryslinge 1 hold i Ørbæk. En revanchekamp som Ørbæk havde til gode. Kampen blev ret dramatisk, Ryslinge forlod Braavallaslaget med en Sejr paa 7 Maal mod 1. Barbermester Jensen vil sikkert af de fleste Deltagende Spillere erindres som en besynderlig og mærkelig Dommer. Holger Madsen
Onsdag d. 16 Juni spillede Ryslinge Old Boys i Kværndrup. Kværndrup 4 - 0. Holger Madsen
Fredag d. 18 Juni 1943 spillede Ringes 2 Junior og Ryslinge 2 Junior en Kamp paa Idrætspladsen i Ryslinge. Lampen endte uafgjort 2 - 2. Holger Madsen
Bestyrelsesmøde afholdt ved Bagermester Nielsen d. 9 Juni 1943. Formanden byder velkommen. Til Sekretær valgtes Holger Madsen i Stedet for Børge Nielsen. Som Næstformand valgtes Slagtermester Ovesen. Formanden oplæste nogle breve, som var bleven klubben tilsendt af Pastor Lundby angaaende Fodboldkampene som var henlagt om Formiddagen i den Tid at der var Gudstjeneste i Kirken. Formanden oplyste at han havde givet Svar paa disse Breve, som var bleven Klubben tilsendt, men anbefalede at vi fik Fyns Boldspil Unions Formand til at sende Pastor Lundby et Brev og gøre ham forklarligt, at Turneringskampene skulde spilles paa det Tidspunkt, at gæsterne ønskede at spille, og at vi af den Grund var uforskyldt i dette. I anledning af Faaborg Idrætsforening havde bestaaet i 35 Aar, havde de besluttet at udsende nogle Jubilæumsmærkater, og vi havde faaet saadan 10 stk. tilsendt for at købe disse og evt. sælge disse til Aktive Spillere for at støtte Foreningen. De skulde have Penge fremskaffet til Forbedrelse af deres Klubhus paa Stadion. Det vedtoges at støtte dette gode formaal og de respektive Bestyrelsesesmedlemmer købte omgaaende Mærkerne til en Pris af 25 Øre pr. stk. Man forhandlede om Afholdelse af Fireholdsstævner og vedtog at lade afholde et Juniorstævne Søndag d. 4 . Juli med følgende deltagere: Nr. Lyndelse - Ringe - Kværndrup. Der skulde spilles om Sølvnaale. Stævnepenge blev sat til en Pris af 5 Kr. for de Deltagende Hold. Endvidere skulde der afholdes et 1 Holdstævne Søndag d. 18 Juli med følgende Deltagere: Gislev - Ørbæk og Kværndrup. I Pausen skulde Junior spille en Kamp mod Nr. Lyndelse hvis de kunde komme eller ogsaa et andet Junior Hold. Det vedtoges at lade afholde Amerikansk Lotteri om Eftermiddagen paa Idrætspladsen med Salg af 3 Sæt Hæfter, med en stor gevinst paa hvert Hæfte. Gevinsterne skulde købes ved Byens Handlende og der nedsattes et Udvalg paa 2 Mand til at foretage Køb af disse Gevinster. Til det efterfølgende Bal om Aftenen skulde Aksels Band levere Musikken. Angaaende en Forespørgsel fra Skytte og Gymnastikforeningen om leje af Kridtmaskinen til Banen, vedtoges det at lade dem leje den for et Beløb af 10 Kr. Aarligt. Holger Madsen
Søndag d. 20 Juni 1943 var Ryslinges Old Boys Hold inviteret til et Fireholdsstævne i Hesselager - med følgende Deltagere: Kværndrup - Gislev og Ryslinge. De deltagende Old Boys Spillere med Damer forlod i straalende Vejr med Bil Ryslinge Kl. 1300. Da Gislev undlod at stille Hold, spillede de andre 3 Hold mod hinanden og udkæmpede der nogle drabelige Dyster, da der af en behjertet Mand i Hesselager (kroejeren) var bleven udsat 11 Pk. Cigaretter til det Hold der vandt flest Kampe. Først spillede Kværndrup og Hesselager, hvor Hesselager efter en spændende Kamp vandt med 7 Maal mod 5. Saa skulde Ryslinges Old Boys ind paa Grønsværen og kæmpe og efter Lodtrækning skulde de spille mod Hesselager og Hesselager vandt Kampen saa stort som med 6 - 1. Formanden Svend Petersen høstede stort Bifald paa sine fantastiske Redninger fra det tæt besatte Publikum og viste sig her atter som en Maalmand af stor Format. Efter denne Kamp spillede Kværndrup og Ryslinge og her vandt Kværndrup med 4 - 2 saa Ryslinge kunde altsaa den Dag kun notere eneste Nederlag. Hesselager fik herefter de 11 Pk. Cigaretter da de havde vundet begge deres kampe. Da Kampene var afviklet var de deltagende Old Boys Spillere med Damer Gæster ved en Fest paa Hotellet om Aftenen. Der begyndtes med Fællesspisning Kl. 6 af medbragt Mad. Kaffe Øl og Snaps kunde faas paa Hotellet og de tørre Klemmer gled derpaa udmærket ned. Formanden fra Hesselager Boldklub bød de indbudte velkommen og takkede dem fordi at de mødte med Undtagelse af Gislev som havde sendt Afbud saa sent som 4 dage forinden og det havde ikke været muligt at skaffe et andet Hold. Formanden roste endvidere Ryslinge Old Boys Spillere fordi at de altid mødte, selv om han nok vidste at det kneb med Old Boys Spillere i Ryslinge, men de mødte altid sagde han, og det takkede han for. Endvidere ved Bordet Formanden for Ryslinge Boldklub samt Deltagere fra Kværndrup. Af Damerne havde Fru Carlsen Kværndrup Ordet og hun havde det i sin fulde Magt, hvad Kvinderne i de fleste Tilfælde har. Da man var færdig med Spisningen gik man ind i den store Sal, hvor Holgersens Orkester fra Svendborg spillede op til en raks Svingom, og hvor de forskellige Old Boys Spillere viste sig lige saa Aggressive som paa Grønsværen og traadte med Liv og Lyst Dansen til Kl. 12 og forlod derefter Hesselager med snarligt gensyn. Denne Dag vil sikkert gaa sent i Glemmebogen, da det var en yderst vellykket og fornøjelig Dag, selv om Spillerne maatte køre hjem med lutter Nederlag.
Således passeret Holger Madsen.
Søndag d. 27 Juni 1943 begyndte den Fynske Pokalturnering og Ryslinge havde i første runde trukket Stenstrup mellem seks hold og kampen blev afviklet på Ryslinges Bane. Kampen begyndte meget lovende for Ryslinges Vedkommende. Efter 13 minutters forløb sad Kuglen i Stenstrups Net, men hen i Halvlegen fik Stenstrup dog udlignet og med Stillingen 1 - 1 gik man til Halvleg. Da 2. Halvleg skulde begynde havde Ryslinge en stor Forbundsfælle i en kraftig Medvind, men de formaaede ikke at omsætte et utal af Chancer i Maal, enten røg Kuglen over eller ved siden af Maal og den skal jo inden for stængerne inden det gælder. Stenstrup scorer 2 gange i 2 Halvleg og vandt trods alt efter det bedste Spil, saavel teknisk som taktisk set og forlod derpaa Banen som Sejrherrer med 3 Maal mod 1. Holger Madsen.
Fredag d. 2. Juli 1943 gæstede Ryslinge Old-Boys Hold og Ryslinges 1 Hold Gislev for at spille Privatkampe med deres tilsvarende Hold. Old-Boys Spillerne begyndte og Kampen endte uafgjort 1 - 1. Derefter tog 1 Holdene fat og det saa sort ud for Ryslinge i Begyndelsen. Da de gik til Halvleg var Stillingen 4 - 0 til Gislev, men i 2 Halvleg tog Ryslinge sig vældigt sammen udfoldede rigtig Lyst og Energi, de naaede endda at faa lavet 5 Maal, hvorimod Gislev ingen fik, en pæn præstation. Slutresultatet blev altsaa 5 - 4 til Ryslinge. Holger Madsen.
Søndag d. 4 Juli var en Travlhedens Dag for Ryslinge Boldklub. 1 og 2 Holdene var inviteret til Idrætsstævne i Ferritslev. 2 Holdet spillede om Formiddagen og vandt over Ferritslev 2 Hold med 5 Maal mod 1. 1 Holdet spillede først om Eftermiddagen og spillede uafgjort med deres derværende 1 Hold 1 - 1. Om Eftermiddagen afholdtes der herhjemme et Firholdsstævne med følgende Deltagere: Ringe 1 Jun., Nr. Lyndelse 1 Jun.. Der havde været forsøgt at skaffe et Hold mere, men der var bleven sendt Afbud 3 steder fra. Herhjemme blev Resultaterne saaledes. I første Indledende Kamp vandt Ryslinge Jun. over Ringe Jun. med 4 - 1. Derefter spillede Nr. Lyndelse og Ringe, som endte med en Sejr til Ringe paa 4 - 2, og til slut spilledes Finalen mellem Ringe og Ryslinge hvor Ryslinges raske Drenge vandt en stor og populær Sejr paa 7 Maal mod 0, og fik derefter de udsatte Sølvnaale, som der var bleven spillet om. Og endelig var Ryslinges 2 Hold i Aarslev om Eftermiddagen og spille Finalekamp om Sølvnåle mod Aarslev 2 Hold. Ryslinge havde spillet sig til Finalen ved i første Indledende kamp Tirsdag d 30. Juni i Aarslev havde slaaet Nr. Lyndelse 2 Hold med 9 - 1. Aarslev 2 Hold havde i den anden Kamp Onsdag d 30. Juni slaaet Ørbæk 2 Hold med 2 - 0 efter Omkamp. Slutresultatet blev herefter at Aarslev 2 og Ryslinge 2 spillede uafgjort 4 - 4, efter at Ryslinge ellers havde været bagud med 3-0, men Ryslinge kom op og fik udlignet. Aarslev scorede igen, men Ryslinge fik igen udlignet (paa Straffespark) inden Dommeren fik fløjtet af. Saa maatte der en ordinær Omkamp til 2 x 10 Min. og her naaede Ryslinge at faa en Bold puttet i Kassen ved Aarslev, og fik saa ogsaa de udsatte Sølvnaale, efter en har og spændende Dyst. Holger Madsen
Torsdag den 15 juli spillede Ryslinge og Kværndrup Old Boys en Privatkamp. Ryslinge vandt en fortjent Sejr paa 2 - 1.
Søndag den 18. Juli afholdtes der et Fireholdstævne paa Idrætspladsen i Ryslinge. De deltagende Klubber var Gislev, Ørbæk. Kværndrup sendte afbud og Ryslinge 2 Hold spillede i deres Sted. Resultaterne blev Ørbæk 1 - Ryslinge 2 4 - 0. Gislev 1 - Ryslinge 1 0 - 2. I Slutkampen mellem Ryslinge 1 oh Ørbæk 1 vandt Ryslinge 1 en velfortjent Sejr paa 4 Maal mod 1 og fik derefter de udsatte sølvnaale. Under Fodboldkampen mellem Ryslinge og Ørbæk, viste Formanden for Ørbæk Boldklub en uforskammet Opførsel og blev efter en Advarsel, der ikke hjalp vist ud af banen. Om aftenen afholdtes der et vellykket Bal i Forsamlingshuset, hvor der var stor Tilslutning.
Onsdag den 21. Juli var Ryslinge Old Boys inviteret til Kamp i Ringe. Ryslinge vandt efter en velspillet Kamp en fortjent Sejr paa 4 Maal mod 0.
Søndag den 25. Juli var Ryslinge 1 Hold inviteret til Fireholdstævne i Gislev. Ryslinge vandt over Kværndrup 5 - 0, men tabte i Slutkampen til Gislev med 2 Maal mod 0.
Torsdag den 29. Juli spilledes i Ryslinge en Kamp mellem Ryslinge og Gislev Old Boys. Kampen endte uafgjort 2 - 2.
Tirsdag den 10. August var Ringe Old Boys i Ryslinge og spille en Revanchekamp. Ringe vandt efter jævnbyrdigt Spil en kneben Sejr paa 2 - 1.
Torsdag den 12. August spillede Ryslinge og Ferritslev 1 Hold en Privatkamp paa Ryslinges Bane. Kampen endte 1 - 1.
Bestyrelsesmøde afholdt hos Bager Nielsen Fredag den 13. August. Det vedtoges at afholde et Bal Søndag den 22. August med Musik af Brdr. Mogensen Ringe. Endvidere bestemtes det at holde et Bal, den 3. Oktober, med Musik af Axels Band, samt et Andespil den 7. November, hvor E. Hansen skulde levere Musikken. Der forhandledes om køb af en ny Fodbold samt om at lade Juniorholdet faa Bil ud til Kampene i Turneringen. Begge dele blev efter nogen Diskussion vedtaget.
Lørdag den 22. August afholdtes et udmærket Bal, hvor Brødrene Mogensens Orkester spillede.
Turneringskampe i efteraaret
Lørdag den 3. Oktober
Ryslinge Junior - Ringe Junior 0- 10
Søndag den 10. Oktober
Ryslinge 1 - Stenstrup 2 2 - 0
Ryslinge 2 - Aarslev 2 12 - 1
Søndag den 17. Oktober
Gislev 1 - Ryslinge 1 3 -1
Ryslinge 2 - Dalum 2 5-3
Bestyrelsesmøde afholdt den 22. Oktober 1943 hos Bager Nielsen. Det vedtages at afholde et Andespil den 7.November. Gevinsterne skulde være Ænder, Vildt, Oksestege og et Par Kransekager, I alt 36 numre. Prisen sættes til 2,50 kr. for en Seddel. Det vedtoges at lade Spillet begynde Klokken 3.30 om Eftermiddagen samt paafølgende Bal Klokken 19.00, hvor E. Hansens Orkester skulde levere Musikken.
Søndag den 24. Oktober
Kværndrup 1 - Ryslinge 1 6 - 5.
Søndag den 31. Oktober
Ryslinge 1 - Ørbæk 1 13 - 2
Juniorholdet blev udmeldt af Turneringen, fordi der ikke kunne stilles et Hold.
Søndag den 7. November var der Andespil, hvor der var god Tilslutning.
Bestyrelsesmøde afholdt Torsdag den 16. December hos Bager Nielsen. Set vedtoges at afholde Nytaarsbal Fredag den 4. Januar med musik af Aunslev Orkester.
Den 7. Januar 1944 var der Nytaarsbal. Festen fik god Tilslutning og Aunslev Orkester leverede noget fortræffelig Musik.
Bestyrelsesmøde afholdt Fredag den 14. Januar 1944 hos Bager Nielsen. Det vedtoges at afholde et Karneval Fredag den 18. Februar 1944 med Musik af Aunslev Orkester. Salen skulde pyntes og der skulde være Hatte som kunne købes til en Pris af 50 øre. Det vedtoges at udsætte 2 Præmier . En til en Herre og en til en Dame. Formanden havde faaet tilbud fra Rich Petersens Teaterselskab om opførelse af et Stykke, men det udsættes efter den Del Forhandling indtil videre.
Bestyrelsesmøde afholdt den 22 Marts. Det vedtoges at afholde et Bal Søndag den 16 April. E. Hansens Orkester skulde medvirke. Ligeledes vedtoges at afholde Bal med Fornyelse af Medlemskortene Søndag den 21. Maj, hvortil Ovesens Orkester skulde medvirke og man enedes om at lade Fru Johansen vaske og passe Klubbens Trøjer til samme Pris som sidste Aar. I stedet for Helge Rasmussen som var bortrejst, var Suppleanten Verner Sørensen Fjellerup tilkaldt. Børge Nielsen valgtes til Sekretær.
Bestyrelsesmøde afholdt den 3. Maj hos Bager Nielsen. Formanden oplyste at Børge Nielsen havde set sig nødsaget til at udmelde sig af Bestyrelsen paa Grund af visse Omstændigheder. Det vedtoges at afholde ordinær Generalforsamling Tirsdag den 16. Maj med Dagsorden i følge Lovene.
Turneringskampe
Foråret 1944 1. Holdet
Søndag den 2. august var Ryslinge i Ørbæk og vandt en overordentlig stor Sejr.
Søndag den 10. April var Gislev herovre og fik en Sejr med Hjem. Ryslinge burde dog have vundet.
Søndag den 23. April var Ryslinge i Stenstrup og fik ligeledes der en Sejr med hjem.
Søndag den 30. April var Ryslinge i Kværndrup og hentede der et pænt Nederlag.
Turneringskampe Foråret 1944 2. Holdet
Søndag den 16. April gæstede Aarslevs 2. Hold Ryslinge og fik et velfortjent nederlag med Hjem.
Søndag den 23. April var Ryslinge i Dalum
Tirsdag den 16. Maj 1944 afholdtes den aarlige Generalforsamling ved Bagermester Nielsen. Formanden Svend Petersen bød velkommen, og til Dirigent valgtes Bogbinder Thomas Nielsen. Derefter aflagde Formanden Beretning og oplyste at der i Aaret der var gaaet havde været 376 medlemmer, hvoraf de 38 var aktive. Af Fodboldkampe i Aarets løb havde Førsteholdet spillet 21 Kampe, vundet 14, tabt 6 og 1 uafgjort. Andetholdet havde kun spillet 9 Kampe, hvoraf de havde vundet de otte og tabt 1. Drengene havde vundet 2, tabt 2, og spillet 2 uafgjort. Oldboys havde spillet 8 Kampe, vundet de 2, tabt 4 og 2 uafgjorte. Da Sekretæren Børge Nielsen havde set sig nødsaget til at udmelde sig af Bestyrelsen oplæste Dirigenten Protokollen der redegjorde for Gangen i det svundne Aar. Derefter oplæste Kassereren Skræddermester Johansen Regnskabet der balancerede med 25,88 Kr. og 29 øre og med en Kassebeholdning på 15 Kr. og 21 øre revideret af Bogbinder Th. Nielsen og Manufakturhandler A Dreymann. Ved Valget blev Savskærer Karl Hansen, Ejvind Jensen og Raymond Damsgaard nyvalgt til Bestyrelsen og Aage Witt og Erik Madsen til Suppleanter. Resten genvalgtes enstemmigt.
Torsdag den 18. Maj spilledes paa Haarbys Bane en Kredskamp mellem Haarbys Andethold og Ryslinges Andethold. Kampen der spilledes i øsende Regnvejr, vandtes af Haarby med 4 - 1, men trods Nederlag og med Pløre over det meste af Kroppen var der et mægtigt Humør over Ryslingerne i Rutebilen hjem, der først matte skubbes i gang og siden slæbes af en Lastvogn, dog uden at faa den til at gaa, hvorefter Falck fra Glamsbjerg og Falck fra Ringe maatte dele Æren af at slæbe os hjem.
Søndag den 21. Maj afholdtes der Bal i Forsamlingshuset, med jævn god tilslutning. Aksels 5 Mands Band medvirkede.
Bestyrelsesmøde afholdt d. 24. Maj
Det vedtoges at afholde et Fireholdsstævne paa Ryslinge Idrætsplads den 25. Juni og at indbyde Gislevs, Ferritslevs og Kværndrups 1 Hold til Stævnet. Stævnepenge blev sat til 6 Kr. pr. Hold. I Pausen skulde en Oldboyskamp spilles mellem Land og By, hvis der kunde blive spillere nok. Det vedtoges ligeledes at leje en Træner til at træne med Spillerne 1 gang om Ugen og Ejgild Petersen Ringe blev foreslaaet dertil. Ejvind Jensen lovede at træne med Drengene indtil videre. Til Fireholdstævnet vedtoges det at afholde Amerikansk Lotteri og Trækningen skulde finde Sted ved Ballet om Aftenen. Til Ballet skulde Brdr. Mogensens 4 Mands Orkester spille. Til Klubbens nye Sekretær blev Raymond Damsgaard valg, og efter lidt Forhandling blev man enige om selv at kridte Banen op i Aar, frem for at leje en Mand dertil. En eventuel Aktivfest med Rigstræner Sofus Nielsens Filmledsagelse diskuteredes ogsaa; men matte udsættes af økonomiske Grunde. Det oplystes at Klubben har 4 gode Bolde, hvoraf den ene dog skal repareres lidt.
2 Pinsedag d. 29 Maj 1944 var Ryslinges 2 Hold indbudt til en Privatkamp i Aarslev. Ryslingerne fik en velfortjent Sejr med hjem paa 6 - 1.
Fredag d. 2 Juni spilledes en Træningskamp paa Ryslinge Idrætsplads mellem Ørbæk1 og Ryslinge 1. Hjemmeholdet vandt med 3 - 1.
Søndag den 11 Juni var Drengeholdet i Kværndrup hvor de vandt Kampen med 2 - 1.
Søndag den 25. Juni afholdtes der det stort Fireholdsstævne paa Idrætspladsen i Ryslinge. Fireholdsstævnet indledtes med en Kamp mellem Gislev 1 og Kværndrup 1, hvorved Kværndrup vandt med 3 - 1. Derefter spilledes en Kamp mellem Ferritslev 1 og Ryslinge 1, hvor Ryslingerne maatte bukke under med et Nederlag paa 4 - 0.
I Pausen inden den afgørende Kamp mellem Kværndrup og Ferritslev spilledes en Kamp mellem Landboere og Byboere fra Ryslinge. Det blev til en meget fornøjelig Kamp der endte med en stor Sejr til Landholdet paa 5 - 0. Maalscorerne var Arne Kolle Christensen 2 Maal og Verner Sørensen, Verner Christiansen og Karl Andersen hvert 1 Maal. Derefter spilledes den sidste Kamp om Sølvnaalene der vandtes af Kværndrup med 4 - 3. Om Aftenen var der Bal i Forsamlingshuset hvortil Brdr. Mogensens Orkester medvirkede.
Onsdag den 28. Juni var Ryslinge Oldboys i Gislev hvor de tabte Kampen med 2 - 0.
Lørdag den 1. Juli var Kværndrup Drengehold i Ryslinge hvor Hjemmeholdet vandt med 6 - 1.
Søndag den 2. Juli var Ryslinge Førstehold inviteret til Fireholdsstævne i Ørbæk.
Resultaterne var:
Første Kamp: Gislev mod Ørbæk hvor Ørbæk vandt, derefter spillede Ryslinge mod Vindinge og spillede uafgjort 2 - 2, der spilledes en Omkamp hvor Vindinge vandt 1 - 0. Sølvnaalene blev vundet af Ørbæk over Vindinge.
Mandag den 3. Juli var Ryslinge Oldboys i Kværndrup og tabte efter en haard Kamp med 6 - 0.
Mandag den 10. Juli var Ryslinge Oldboys igen paa Farten, denne Gang hentede de Nederlaget i Ringe med 7 - 2.
Tirsdag den 11. Juli var Ryslinge 2 Hold i Kværndrup, hvor de tabge med 3 - 1.
Torsdag den 13. Juli afholdtes Bestyrelsesmøde hos Sv. Pedersen. Det vedtoges at afholde Bal og Pakkefest Søndag den 6. August, hvortil Brdr. Mogensens Orkester skulde medvirke. Carl Hansen og Sv. Pedersen valgtes til at sørge for Pakkerne som skulde købes ved Tatol, Lynge og Købmand Petersen. Det vedtoges at avertere 2 Gange i Fyns Tidende og 2 Gange i Midtfyns Dagblad og at købe Baltegn og Plakater ved Thomas Nielsen. Det vedtoges at anskaffe en ny Bold.
Tirsdag den 18. Juli spillede Ryslinge 2 Hold en Revanchekamp mod Kværndrup paa Hjemmebanen, men tabte igen med 3 - 1.
Fredag den 28 Juli var Ryslinge Oldboys for første Gang i Espe, hvor de efter en jævnbyrdig Kamp tabte 4 - 3.
Søndag den 6. August afholdtes Bal og Pakkefest i Forsamlingshuset, hvortil E. Hansens 5 Mands Orkester medvirkede. Der var stor Tilslutning til Festen og gode Priser for Pakkerne.
Torsdag den 10. August var Ryslinge 1 Hold for første gang i Espe. Resultatet blev 5 - 2.
Søndag den 20. August var Ryslinge Juniorhold til Fireholdsstævne i Ringe, hvor følgende hold deltog. Ringe Junior og Ringe 1 Drengehold, Kværndrup Junior og Ryslinge Junior. Ryslingerne vandt 2 - 1. Derefter spillede Ringe Junior mod Ringe 1 Drengehold, der endte med 4 - 3. Slutkampen mellem Ringe Junior og Ryslinge Junior vandtes efter en fin Kamp af Ryslinge med 3 - 0. Der spilledes om Sølvnaale.
Tirsdag den 22. August spilledes paa Ryslinge Idrætsplads en haard Kamp mellem Espe 1 og Ryslinge 1, hvor Espe gik af med Sejren 5 - 4.
Søndag den 27. August var Ryslinge 1 igen ude paa Skrammer, denne Gang hentede de nederlaget i Gislev efter en haard og jævnbyrdig Kamp 1 - 0.

Luk