1479

Nyttige oplysninger til trænereUdskriv side

Bolde

Bolde skal tælles op før og efter træning og kamp, så vi ikke mister nogen bolde.

Hold boldskab og boldrummet aflåst under træning og kamp.

Udlån af bolde og overtrækstrøjer m.v. kun med træner / holdleders tilladelse.

Nye materialer fås ved materialemanden.

 

Boldrum

Hjælp med at hold orden i boldrummet. Bolde, kegler og overtrækstrøjer lægges på plads efter endt brug.

Materialemanden vil med jævne mellemrum hovedrengøre rummet.


Dagbog

Det er en god ide at føre statistik over spillernes fremmøde ved træning og kamp.

 
Afslutning
Træner / leder bør sigte efter at holde afslutning efter hver sæson, både udendørs og indendørs.

Hvis en større afslutning ønskes, kontaktes ungdomsformanden

Medlemsregistrering

Det er trænerens ansvar at oplyse kassereren om spillernes data. Det vil sige navn, adresse, telefon samt fødselsdato.

Da der ofte under en sæson kommer nye medlemmer til, er det vigtigt at disse meddeles til kassereren. Nye medlemmer kan "prøve-træne" på holdet i 14 dage før registreringen foretages.


Kampe

Før en kamp skal træneren sikre sig, at banen er i orden. Det vil sige: tjekke opkridtning, nettene i målene og evt. sætte hjørneflag op. Efter kampen sættes hjørneflagene tilbage i boldrummet.


Flytning af kamp.

Hvis en kamp skal flyttes, anvendes formularen "Flytning  af kamp" på hjemmesiden. Det er MEGET VIGTIGT at give følgende personer besked:

  • Modstanderen
  • Hallen
  • Dommer
  • Ungdomsformand
  • Kridtmand

Referater
Referater fra bestyrelsesmøder hænges på opslagstavlen senest en uge efter afholdt møde. Har en træner /holdleder indlæg eller forslag til bestyrelsen, kan disse afleveres til en fra bestyrelsen før mødet.

Tilskud og sponsorrater
Der kan KUN søges om tilskud gennem Ryslinge Boldklubs bestyrelse. Også tegning af sponsorater skal tegnes gennem bestyrelsen.

Stævner og kampe
Alle klubbens hold er tilmeldt til FBU's udendørsturnering, dog er Old Boys tilmeldt i OB 70- turneringen. Til indendørssæsonen bliver alle hold også tilmeldt til FBU's indeturnering. Klubben betaler tilmeldingsgebyret.
Øvrige stævner hvor klubben betaler tilmeldingsgebyret.

  • Kerteminde Cup (Her er der brugerbetaling for overnatning mad m.v. Boldklubbens venner giver tilskud på kr. 100 pr. deltager.
  • Indendørsstævne Kommunestævnet.
  • Indendørsstævne Februar Cup i Kværndrup.

Hvis et hold tilmeldes i DGI's turnering og kvalificere sig til et finalestævne, sker deltagelsen med brugerbetaling, dog med et mindre tilskud fra klubben. Træneren skal inden holdet tilmeldes kontakte ungdomsformanden, og spillere / forældre orienteres om at der er brugerbetaling, hvis holdet går videre til et finalestævne.

Træning
Træningen foregår altid i en fodboldmæssig korrekt atmosfære.
Ved aflysning af en træning skal halinspektøren have besked om dette. Fra U12 og op efter, er det klubbens politik at spillerne går i bad efter endt træning og kamp.

Taktiktavle
Denne er ophængt i klublokalet. Husk at bestille lokalet ved halinspektøren.

Træningsdragter
Alle træner / holdledere modtager en klubdragt, der skal bruges så ofte som muligt, dog altid til kamp. Dragten udskiftes ca. hver 3. år.

Træningskampe
Der kan planlægges et passende antal træningskampe. Til disse kampe orienteres følgende: halinspektør, dommerfordeler og kridtmand.

Dommere
Afregning af FBU-dommere skal ske straks efter kampen. På hjemmebane kan dommeren afregne i hallen ved halinspektøren.
Klubben afregner med egne dommere. Dommerliste udleveres inden hver sæsonstart. Husk dommeren er din medspiller og gør sit bedste.

Kursus
Træner / leder kan deltage i fodboldrelevante kurser. Der betales for kurser på til 1.200 kr. Kurser til priser herover, skal aftales med bestyrelsen.
Der dækkes ikke for kørsel og diæter. Ungdomsudvalget opfordre vores trænere til at undersøge muligheden for kurser på www.fbu.dbu.dk eller kontakte ungdomsformanden for yderligere info. 

Vaske, køreseddel
For ungdomsspillere er det en god idé at lave et skema for hvornår hver spiller/forældre skal køre og hvornår de skal vaske. Dette skema kan enten deles ud til forældrene til valg af køre / vaske-dage eller udfyldes af træneren, og så kan forældrene bytte indbyrdes, hvis de ikke kan køre den dag de er sat til.
Spillerne skal betale et beløb for kørsel til udekampe. (se evt. skema over Fyn)
Træneren samler kørepengene ind og fordeler dem ligelidt i mellem de tilsagte biler.
Ved 7-mandshold skal der tilsiges 3 biler og ved 11-mandshold skal der mindst være 4 biler. Dette af sikkerhedsmæssige grunde.

Materialer
Træner / holdleder skal altid aftale med materialemanden før der købes materialer på klubbens regning. Materialer bestilles i god tid.

Omklædningsrum
Træner / holdleder har ansvaret for at omklædningsrummet afleveres i ordentlig stand efter endt brug. Fodboldstøvler skal tages af udenfor og rengøres inden de tages med indenfor. Trænerne bedes indsamle mobiltelefoner inden spillerne går i omklædningsrummet, da de fleste mobiltelefoner kan tage billeder og video, som kan misbruges bl.a. på internettet.

Tøjvask
Ungdomshold og Old Boys vasker selv deres spillertøj. Til ungdomsspillerne udleveres tøjet til forældrene efter Køre - vaske - skema.
HUSK: altid at tælle tøjet efter endt brug, så der ikke mistes noget tøj.

Udekampe på Ærø
Hvis et hold har udekampe mod et hold fra Ærø, betaler klubben for overfart af spillere, træner / holdleder og forældre. Dog ikke biler. Bilag for udlæg afleveres til kasseren, og vil straks blive refunderet. Husk at oplyse regnr. og kontonr.

Klubblad
Der påhviler hver træner / holdleder at lave indlæg til klubbladet, som udkommer 3 gange årligt. Der skal afleveres indlæg til den ansvarlige fra bestyrelsen senest den 25. Februar, 18. August og 26. Oktober. Indlæggene kan indeholde lidt om hvad sæsonen vil byde på, ture, andre arrangementer samt andet relevant og gerne billeder.

Website counter